|
Her kan du se og downloade udbudsmaterialet
Tilmeldingsfrist Efterår 2010
Esbjerg den 1. sept. Metropol den 8. aug. (kursusstart den 8. sep.) Metropol den 25. aug. (kursusstart den 25. okt.) Odense den 6. sept. (kursusstart den 5. okt.) Odense den 1. okt. (kursusstart den 2. nov.) VIA Holstebro den 6. aug. VIA Århus den 3. sept.
Forår 2011
Esbjerg den 22. jan. Metropol Odense den 14. feb. (kursusstart den 15. mar.) Odense den 28. marts (kursusstart den 26. apr.) VIA Holstebro den 14. feb. VIA Århus den 11. marts
|
Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn anbragt udenfor hjemmet
Servicestyrelsen har tildelt Konsortiet, bestående af de fire uddannelsessteder der har udbudsret til den sociale diplomuddannelse, opgaven med at lave kursusvirksomhed og diplommodulbeskrivelse på tematiseringen: Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn anbragt uden for hjemmet – afprøvning af efteruddannelse og kurser.
Kurserne er beskrevet og udbudt via denne hjemmeside. Kursustilmelding kan ske via linket Tilmeld, udbuddene og udbuddene er placeret i København, Århus, Holstebro, Odense og Esbjerg.
Diplommodulet i forbyggelse af seksuelle overgreb udbydes i efteråret 2010 af VIA UC Aarhus. Du kan se indhold og formål ved at aktivere fanebladet diplom. Diplommodulet kan udbydes i Odense, København og Esbjerg, aktuelt er Aarhus eneste udbudssted. Kontakt Anne Birthe Dørup, studieleder VIA UC abdo@viauc.dk, 87551869.
Det overordnede formål med diplommodulet og kursusforløbet De overordnede formål med udviklingen af valgmodul og kursusforløb i forhold til seksuelle overgreb på børn er følgende: - At bidrage til tidlig opsporing af børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb. - At fagfolk på anbringelsesstederne får den rette viden til at reagere ved mistanke. - At fagfolk bliver i stand til at iværksætte den rette støtte og behandling. - At bidrage til, at anbringelsesstederne bliver trygge og sikre udviklingsmiljøer for barnet eller den unge. - At der ikke sker yderligere omsorgssvigt af barnet i form af seksuelle overgreb på anbringelsesstedet.
Målgruppen for 5-dages kursusforløbet Den overordnede målgruppe for initiativet er personalet på anbringelsessteder samt plejeforældre, der arbejder med børn eller unge, hvor der er viden eller mistanke om, at børnene har været udsat for seksuelle overgreb, og børn og unge, der er seksuelt grænseoverskridende i forhold til andre børn. Målgruppen omfatter også personale, der arbejder med børn med handicap. Herudover omfatter målgruppen kommunale sagsbehandlere, der arbejder med myndighedsopgaver i forhold til børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, samt den kommunale tilsynsmyndighed i forhold til anbringelsessteder.
Formålet med kursusforløbet Målet med kursusforløbet er at tilbyde et kompetenceløft, så personalet på anbringelsesstederne: - Får generel viden om seksuelle overgreb mod børn, herunder børns tegn og signaler på overgreb samt viden om skadevirkninger. - Kan støtte børn og unge, der har været eller er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, herunder børn med handicap. - Kan støtte børn og unge, herunder børn med handicap der har en seksuel grænseoverskridende adfærd overfor andre børn, i en sund udvikling, så deres adfærd ikke udvikler sig til krænkeradfærd på længere sigt. - Kan udforme målsætninger og arbejde med retningslinjer i forhold til forebyggelse og socialpædagogisk støtte til børn og unge, der er i risiko for eller allerede har været udsat for seksuelle overgreb.
Udbudsoversigt 2010/2011
Alle undervisningsdage er berammet fra kl.9.00 - 15.00
(København) (Odense) (Århus) (Esbjerg) |
||||||||||||||||||



